Prøv denne udfordring i blot en uge, og mærk hvordan du kommer til at stå meget stærkere i dit personlige lederskab. 

Jeg har i årevis rådgivet ledere i, hvordan de styrker deres personlige lederskab. Denne udfordring har jeg ofte med på mine forløb, og den er supersimpel. Prøv at bruge den i en uge, og du vil opleve at stå meget stærkere som dig i dit personlige lederskab. 

Udfordringen går ud på, at du skal undgå at bruge to små ord. På den måde øver du dig i at være langt mere tydelig, så folk meget bedre kan mærke dig. Du bliver mere interessant at høre på og træder bedre i karakter. 

Du kan vælge at se videoen eller læse videre herunder.

Når du taler om dig, så siger du “jeg” 

Det første ord, du skal undgå at bruge, det er ordet “man”. Du skal altså stoppe med at omtale dig selv i tredjeperson. Det er simpelthen uinteressant at høre på.  

Jeg sidder som tilhører og tænker: Er det mig, du taler om? Er det dig selv? Pakker du noget ind? Har alle det sådan? Jeg mister ligeså stille og roligt interessen – også interessen for dig.  

Læs også: Er du en ensom leder, selvom ingen kan se det?

I stedet skal du gøre sådan her: Når det er dig, du taler om, så siger du “jeg”. Tag den helt hjem til dig selv. Ja, det kan godt være sårbart, men det er også virkelig stærkt! 

Hver tydelig med dit “ja” og dit “nej” 

Det andet ord, du skal undgå at bruge, er “men”. Det er tit en opblødning af dit “ja” eller “nej”, som gør dig mere utydelig. Det, der sker, når vi bruger ordet “men”, er, at vi underordner noget. Og det er tit indvendinger, vi selv har.  

Læs også: Afskaf den svære samtale

Det kan være en måde at pakke noget ind på, men det vi i virkeligheden har brug for at mærke er, hvor du er interesseret, nysgerrig og i tvivl – så sig det i stedet for. Hver tydelig med dit “ja”, hver tydelig med dit “nej”.  

Når du undgår at bruge disse to ord, så trækker du kraften helt hjem til dig selv og taler ud fra dig selv. Og det er dét, der for alvor skaber loyalitet og følgeskab. 

Vil du også stå stærkt i dit personlige lederskab? 

Så er du altid velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller kontakte mig. 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *