Er arbejdskulturen hovedsageligt præget af deadline, drift, produktion og nedskæringer? Så mister dine medarbejdere håbet og modet.

Når du er leder, handler det om at inspirere og skabe større mening i arbejdet. Det er i dag alt for nemt, at fjerne håbet fra medarbejdere, hvis vi kun taler ind i 5-års-planer, og hvordan vi hele tiden skal kunne drifte og optimere os ud af noget.

Tænk bare på Martin Luther Kings legendariske tale, hvor han siger: ”I have a dream”. Hvis han i stedet havde rejst sig og sagt: ”Jeg har en 5-års-plan”, så havde vi stensikkert ikke talt om ham i dag.

Så hvilken tale holder du som leder?

Det er menneskets største drivkraft at arbejde for noget, der er større end os selv. Vi vil føle, at vi gør en forskel, at det giver en mening, som vi tror på.

”Liiiige om lidt bliver det bedre”

I dag lever vi et konkurrencesamfund, og det har en klar indvirkning på kulturen i dag. Vi arbejder med en diskurs, der hedder: Alt bliver meget bedre liiiiige om lidt. Når du som leder arbejder med den diskurs, så holder dine medarbejder lige så stille op med, at tro på det, og det koster dyrt på alle parametre, menneskeligt, produktivt og på bundlinjen.

Når det sker, så mister vi tilliden til vores leder – og til at vi nogensinde kan komme til at gøre en forskel.

Dine medarbejdere har behov for, at du som leder kan inspirere og indgyde håb, kan du det, så får du et loyalt følgeskab. Fordi vi alle sammen står op om morgen og gerne vil gøre en forskel.

Jeg har samlet 3 råd, du skal tage fat i, hvis du som leder sidder og nikker genkendende til, at du måske har været med til at trække håbet ud af dine medarbejdere (og dig selv).

3 råd til at give dine medarbejdere håb:

  1. Du skal selv være inspireret. Tag din egen inspiration alvorligt. For det er umuligt at inspirere andre, hvis du selv er uinspireret og slidt. Dit eget overskud er afgørende vigtigt for, at det smitter af på dine medarbejdere.
  2. Du skal have det større perspektiv på. Det er vigtigt, at du kommunikerer det meningsfyldte i det arbejde, folk laver. Du skal tydeliggøre, hvad grunden er til, at vi laver det, vi laver.
  3. Du skal skabe et miljø, hvor der er plads til kreativitet. Et kreativt miljø hvor medarbejderne har mulighed for at udfolde sig og mærke, at de har en betydning og gør en forskel. De skal kunne mærke, at det er vigtigt, at de møder ind om morgen, og deres opgaver ikke bare kan overtages af en ude fra gaden.

Forsøg at strække nu’et, forstør succeserne og den forskel I gør – lige netop nu. For det er nu, vi er her. Hvis vi hele tiden taler fremtid, så mister vi vores medarbejdere på gulvet, til konkurrenten og  i sidste ende til en stresssygemelding. Så tager vi håbet fra dem.

Genfind inspirationen i dit personlige lederskab

Det er afgørende, at du som leder er inspireret og passioneret. Har du brug for at blive gentændt, så er det måske netop en plads på et af mine ledelsesudviklingsforløb, der er en mulighed.

Her kombinerer jeg min specialiserede viden indenfor ledelse, talenter og personlig udvikling i et forløb, hvor vi både arbejder med at få dit potentiale i spil og retning og styrke i dit personlige lederskab.

Lyder det som noget for dig – så læs mere om mit ledelsesforløb her.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *