Om Cecilie Gredal

JEG TROR PÅ:

  • At vejen til personlig lykke og vækst som menneske er at gøre op med idealerne og at løsningen er, at vi gør os fri af idealfælder, holder op med at være så optaget af hvad andre synes, og i stedet finder svaret i os selv.
  • At du kan skabe dig et liv, hvor du både gør det, der falder dig let, giver dig energi og samtidigt genererer bedre resultater.
  • At du inderst inde godt ved det hele, men at du har brug for hjælp til at grave det frem igen, have tillid til det og gå DIN egen vej.
  • At kriser er guld. At vi i vores frustrerede drømme, tvivl og frygt finder vejen til frisættelse, vækst og et lykkeligt liv privat såvel som professionelt.

JEG TROR IKKE PÅ:

  • At det er meningen, at livet skal være hårdt arbejde.
  • At løsningen er, at du skal være noget andet, end det du er.
  • At den situation, du er havnet i handler om, at du er ”svag”, men i stedet handler om, at du skal ændre dine tankemønstre om dig selv.
  • At det handler om, at du skal være mere effektiv, men i stedet om at du skal fokusere på det væsentlige og bruge dine talenter ordentligt.
  • At der findes én rigtig måde.

5 ting du skal vide om mig

Mine Styrker

Jeg kan lide mennesker, er uhøjtidelig og har let til latter. Jeg har en veludviklet intuition, er en nærværende lytter og er god til at SE mennesker. Mit fokus er altid på dine potentialer, muligheder og styrker. Jeg hjælper dig med at få øje på dine virkelige behov, ønsker og muligheder og folde dine vinger ud, så du kan leve og lede, som du ønsker. Jeg har mange års erfaring med at arbejde med mennesker, med mennesker i relationer og med mennesker i konflikter og ved hvad der skal til for at skabe nye perspektiver, sunde forhold og ægte autentisk ledelse.

Min baggrund

Jeg er oprindelig uddannet lærer og har fungeret som sådan i fem år. Dernæst arbejdede jeg i 10 år som afdelingsleder og souschef i folkeskolen, hvorfra jeg har stor erfaring med coaching, ledelse, læring, udvikling, konflikthåndtering, strategi- og relationsarbejde. Sideløbende har jeg haft flere forskellige tillidshverv og bestyrelsesposter, har taget en lederuddannelse og er en af de få i Danmark, der er certificeret ”Passion Test Facilitator”.

Mit Fundament

Jeg har bygget min filosofi, praksis og mit fundament op ud fra en sammensætning af mange forskellige elementer bl.a. systemisk teori, positiv psykologi, narrativ teori og læringsteori. Jeg er teoretisk stærkt funderet og har stor viden om, hvad der forskningsmæssigt er belæg for, og hvad der i praksis virker. Allervigtigst for mig handler det dog altid om først at finde ud af, hvad udfordringen i virkeligheden er, samt hvad der reelt er behov for, så du ikke lander i endnu en Idealfælde, men i stedet får skåret ind til benet og flyttet dig og/eller din organisation i den retning, du/I gerne vil.

Min vej fra stressramt til frisat

Jeg har selv gået vejen fra at være knoklende, klaustrofobisk, præstations- og idealfikseret og haft en følelse af, at hvis jeg bare bed tænderne sammen; bare blev en anden udgave af mig selv; bare, bare, bare … så ville alting blive meget bedre… Det endte med en længere overbelastningsreaktion og stresssygemelding. Det var en periode af mit liv, der bød på depression, håbløshed, angst, men også den vigtigste læring i mit liv. Det var der, at jeg fandt tilbage til mig selv og min egen styrke, hvorfra jeg nu lever mit liv med autencitet, glæde og overskud. Jeg ved, at du også kan gå vejen, for jeg selv har gjort det.

Civilstatus

Jeg har i over 21 år været sammen med min ufattelig dejlige mand, Martin Gredal, der udover at være manden i mit liv også er distriktsskoleleder på Skovlunde Skole i Ballerup. Sammen har vi tre skønne børn i alderen 8-15 år.

find styrken og det unikke ved dit personlige lederskab billede til slide-in

Velkommen, så snart du har bekræftet din tilmelding i den mail, du netop har modtaget, får du tilsendt den første del af sommerkurset.

Pin It on Pinterest