Indlæg

Som leder er det en bydende nødvendighed, at du kan hvile i, at du træffer de rette beslutninger. Men der er mange grunde til, at det kan være svært, og det koster i sidste ende dyrt. Derfor skal du lære at følge dit indre og ydre kompas.

Der er én ting, som er fuldstændig afgørende for, at du som leder har overskud, nærvær, ro, mening og integritet. Når alt går stærkt, beslutningerne er mange, og konteksten kompleks, så er der er én ting, du har brug for at lære for at kunne stå stærkt og have overblik.

Det er din evne til på et øjeblik at finde den klarhed, der gør, at du ved, du træffer de rette valg og beslutninger. Og det er ikke så nemt, som det måske lyder. Faktisk er der rigtig mange ledere, der ikke helt ejer deres beslutninger, og det får lige så stille, men sikkert konsekvenser for alle dele af deres liv.

Lær at sige ja eller nej med verdens bedste samvittighed

Hvis du har det sådan, kan det være, fordi du har svært ved at mærke dig selv. Du knokler og er ikke i stand til at finde ud af, hvad der er op og ned. Der er stor forskel på at gøre tingene rigtigt, ifht. hvad andre forventer, og på at gøre det rigtige – som virker på den lange bane. Grundende hertil kan være forskellige, men resultatet er det samme – uro, tvivl, manglende glæde og tilfredshed.

Det kan være, at du ligesom rigtig mange andre lider af FOMO – Fear of Missing Out. Det har den konsekvens, at du konstant er bange for at gå glip af noget og forpligte dig, fordi ”tænk, hvis der kom en anden og bedre mulighed”. Det kan også være, at du er en pleaser og er optaget af at gøre andre glade og leve op til deres forventninger og anerkendelse.

Læs også: To gode grunde til, at du skal udvikle dit personlige lederskab

Uanset hvilken situation du står i, så er det faktisk muligt for dig at nå dertil, hvor du ikke er i tvivl. Hvor du med verdens bedste samvittighed siger ja eller nej. hvor du ikke bruger mere tid og unødig energi på, hvad andre tænker, fordi du indeni dig selv ved, at det er den rette beslutning. Den evne er en nødvendighed at have som leder.

Lær at udvikle og følge dit indre og ydre kompas

Vil du lære at være rolig, tydelig og afklaret i din beslutningsproces, såvel indeni som udenpå – uanset om du svarer ja, nej eller noget helt tredje? Vil du lære, hvordan du sikrer dig, at du har dig selv med hele vejen? Og vil du lære at skabe ekstraordinært gode resultater og karisMAGISKE ringe omkring dig?

Så kan mit lederudviklingsforløb være det rette for dig. Her hjælper jeg dig med at komme ind til kernen og udarbejde dit eget indre livskompas, der vil hjælpe dig med aldrig mere at være i tvivl om det rette valg at træffe for dig. Jeg hjælper dig også med at lave dit ydre kompas, som gør, at du bliver helt klar over, hvilke valg du skal træffe, og hvad du skal gå efter i dit arbejdsliv og i dine relationer. Kombinationen er, at du lærer at stå stærkt i dig selv og have hele dig med.

Læs også: Efter lederudviklingsforløb: Rikke har fundet sin kerne og retning

Vi arbejder med dine talenter og dit potentiale, så du ved præcis, hvad det er du er god til, og hvor du skaber størst effekt for mindst tid. Og vigtigst af alt så lærer du at værdi-sætte det. Der er nemlig kæmpe forskel på at vide, hvad du er god til og på at eje det og vide, at det er værdifuldt.

Herefter vil du få langt større ro og ikke være i tvivl om, hvad du vil – uagtet om det er et tilvalg eller et fravalg. Du vil eje det helt ned i maven og vil derfra kunne navigere med større lethed og glæde i alle dele af dit private og professionelle liv. Den styrke, du finder i dit personlige lederskab, spreder sig som ringe i vandet og giver dig større følgeskab af dine medarbejder, mere ro og større nærvær i alle dine relationer.

Skal du med på mit næste lederudviklingsforløb?

Du kan læse mere om forløbet og se, hvornår de kommende hold starter lige her. Eller du kan skrive til mig her og få en samtale om, hvad det vil betyde for dig.

Som selvstændig er det også vigtigt at styrke sit personlige lederskab. Det har Rikke Mikkelsen erfaret, efter at hun har været på lederudviklingsforløb hos Cecilie Gredal. Hun har med egne ord fået løst sin gordiske knude, lært at stå stærkt i sig selv og fundet sin retning.

Efter at have været selvstændig grafisk designer i fem år følte Rikke Mikkelsen, at hun var gået lidt i stå. Hun var glad for sit arbejde, og der var nok opgaver, men alligevel føltes det ikke helt rigtigt.

”Jeg havde en følelse af, at jeg skulle noget mere og kunne noget mere. Jeg havde brug for at finde et fokus og bevæge mig i en specifik retning.”

Efter et lederudviklingsforløb hos Cecilie Gredal blev det helt klart for Rikke, hvad det er hun er god til, og hvilken retning hun skal bevæge sig i. Og hun er slet ikke i tvivl om, at det er vigtigt at styrke sit personlige lederskab – både som leder ansat i en stor virksomhed og som selvstændig.

”Når man har sin egen virksomhed, skal man stå enormt klart i, hvad man gør, og hvorfor man gør det. Som leder – uanset om det er for en medarbejderstab eller kunder og samarbejdspartnere – så skal man turde vise retningen, gå forrest og være inspirerende. Det er jeg blevet meget bedre til efter Cecilies forløb.”

En følelse af ikke at være alene

Rikke blev anbefalet at tage kontakt til Cecilie Gredal af en fælles veninde. Allerede ved den første samtale vidste hun, at et forløb hos Cecilie var det rette for hende.

”Jeg havde følelsen af at blive set, hørt og mødt – kemien passede. Jeg følte mig faktisk nærmest gennemskuet af hende,” siger hun med et grin.

Rikke startede på Cecilies lederudviklingsforløb, og både under og efter forløbet har hun været meget glad for det.

”Det var fantastisk. På mange måder var det super grænseoverskridende, fordi jeg skulle jeg levere ud af mig selv til mennesker, jeg ikke kendte. Men jeg fandt hurtigt ud af, at der er noget virkelig kærligt i at være i et forum med andre, der har oplever det samme som en selv. Det giver en følelse af ikke at være alene.”

Cecilie er en gordisk knude-løser

Særligt lederudviklingsforløbets allerførste dag vil Rikke fremhæve.

”Den dag var det mest skelsættende for mig. Cecilie gjorde det meget tydeligt, hvad hun så. Og det gik op for mig, hvad der lå til grund for, at jeg aldrig følte, at jeg kom videre. I så mange år syntes jeg, at jeg havde ledt og ledt, og pludselig fandt jeg årsagen,” siger Rikke og tilføjer:

”Jeg havde ekstremt mange begrænsende forestillinger om, hvad jeg kunne og ikke kunne. Jeg indså, at det ikke var sandheder, og jeg vidste, at det skulle være slut med det. På den måde er Cecilie virkelig en gordisk knude-løser.”

”Jeg har fundet ind til kernen af mig”

Erfaringerne fra lederudviklingsforløbet har gjort en kæmpe forskel for Rikke, og der er særligt én ting hun har lært, som er den allervigtigste.

”Vi bruger enormt meget energi på at tænke på, hvad andre tænker og synes. Og som udgangspunkt skal vi lære at have lidt mere tillid til, at det er okay at være os – med de kvaliteter og kompetencer, vi har,” siger hun og fortsætter:

”Jeg har fundet ind til kernen af mig. Og jeg tør tro på, at det er helt fint at være den, som jeg er.  Jeg tør at stå ved det og efterfølge det.”

Vil du også finde din kerne og retning? Så book en uforpligtende indledende samtale her.

Al min ledelsesrådgivning er baseret på det personlige lederskab. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt at styrke? Jeg giver her to gode grunde til, at du som leder skal udvikle dit personlige lederskab.

Vi mennesker kan lugte på mange meters afstand, om en anden står stærkt i sig selv eller ej. Lynhurtigt afkoder vi, om vi har tillid til personen. Det er derfor essentielt for din rolle som leder, at du er autentisk og tillidsvækkende. Og det skal ikke forveksles med at være populær. Vi har i den grad brug for ledere, som kan samle organisationen, inspirere og gå foran. Og det kan du først som leder, når du har en dybere bevidsthed om dig selv og ejer dit eget værd. Det giver en ro og et nærvær, som skaber tryghed i organisationen.

Jeg har som ledelsesrådgiver specialiseret mig i personligt lederskab, og jeg holder mange forløb, kurser og foredrag om, hvordan man kan styrke det. Overordnet set er der to rigtig gode grunde til, at du skal udvikle dit personlige lederskab.

Den første handler om, at du lærer at stå stærkt i dig selv og ikke længere går på kompromis med din integritet. Den anden grund handler om, at når du leder transparent og ærligt, så skaber du en kultur blandt dine medarbejdere, der er baseret på tillid. Og det er grobunden for ekstraordinære resultater.

Find dine styrker, og bliv den bedste version af dig selv

At udvikle dit personlige lederskab handler dybest set om at se dig selv klart – og lære at værdi-sætte netop den DU er. Den store smerte hos rigtig mange af os er, at vi føler, vi har et uforløst potentiale og er bange for, at vi ikke er gode nok.

Vi tror, at vi skal have en bestemt lederrolle eller uddannelse, og når vi først har opnået det, SÅ bliver det hele godt. Men det er vores ego, vi fodrer. Problemet ved det er, at du kan tage fem tusind uddannelser, og du vil til evig tid jagte det næste ”lige om lidt bliver det hele godt” – uden nogensinde at blive tilfreds.

Læs også: Det første punkt på enhver leders to do-liste bør være at lave en not to do-liste

I stedet skal du erkende dybt indeni, at du er god nok, som du er. Du skal lære at tage kraften helt hjem til dig selv. Du skal lære dine impulser og mønstre at kende, lære at bruge din intuition bevidst, lære dine talenter at kende – og ikke mindst lære at værdi-sætte dem. Mange af de ledere, jeg har på mine lederudviklingsforløb, har dårlig samvittighed over, at de i processen med at styrke deres personlige lederskab fokuserer så meget på sig selv. De synes, det er egoistisk og endda skamfuldt eller unødvendigt. Men det er nødvendigt. Ellers kommer du ikke til eje dit eget værd og integritet.

Til gengæld, når du har udviklet et stærkt personligt lederskab og føler, at du er blevet den bedste version af dig, så holder det op med at handle om dig. I stedet får du meget mere overskud til dine medarbejdere, så du kan inspirere, udvikle og lede dem.

Bliv den leder, du selv ville ønske, du havde haft

Er du en leder, der endnu ikke står stærkt i dig selv, kan du have meget svært ved at se dine medarbejderes behov og udviklingsmuligheder klart. Ingen kan løfte andre højere, end de er i stand til at løfte sig selv. Din egen jagt på at slå til og blive tilfreds dræner nemlig dit nærvær og overskud. Det får hurtigt den konsekvens, at dine medarbejdere kommer til at føle, at de ikke bliver set, hørt eller anerkendt. Er du til gengæld en leder, der til står stærkt i dig selv, vinder du en utrolig stor tillid og loyalitet fra dine medarbejdere, som de kan udvikle sig i.

Læs også: Stop med at motivere dine medarbejdere!

Grunden er, at de ved, hvor de har dig. Du bliver mere tydelig, transparent og får en udstråling der er karisMAGISK og inspirerende. Pludselig bliver det heller ikke så farligt for dine medarbejder at  spørge om hjælp og komme med nye ideer. Ingen af os kan det hele, og ingen af os skal kunne det hele – heller ikke ledere.

Når du ikke har travlt med at pudse dit ego af, men i stedet læner dig tilbage i dit lederskab med nærvær og overblik, er der plads til dine medarbejdere. De kan finde sig selv, og I kan sammen finde ud af, hvor I gør hinanden gode. Det skaber en helt anden kultur baseret på inspiration og tillid, som er grobunden for, at I sammen kan opnå ekstraordinære resultater. 

Har disse to gode grunde givet dig lyst til at styrke dit personlige lederskab?

Lyt med på dette webinar, der lærer dig at styrke dit personlige lederskab.

Eller meld dig til mit næste lederudviklingsforløb. Her kan du få min hjælp til på kun tre måneder at stå stærkt i dit personlige lederskab – Læs mere om det her.

På rigtig mange arbejdspladser måles der på tid og effektivitet. Det kan have meget høje omkostninger menneskeligt og økonomisk. Derfor kan det være langt bedre og billigere at have større opmærksomhed på timing og effekt.

Det kan få meget høje omkostninger menneskeligt for dig som leder – og på bundlinjen, når du kun styrer efter tid. Du kan ikke undgå at gå på kompromis med din integritet, dine medarbejderes trivsel og kvaliteten af jeres produkt. Det giver nemlig ikke plads til at stille kritiske spørgsmål, tænke kreativt i alternativer, formål, effekt og mening – timingen bliver simpelthen forceret.

Læs også: Husker du at lade dine medarbejdere blive i stinkefasen?

At styre efter timing kan til gengæld give en helt anden drivkraft, og opgaverne løses ofte meget hurtigere og bedre, end du måske havde turde forvente. Det handler om at skabe en kultur, hvor du og dine medarbejdere bruger jeres intuitive talenter, kreativitet, står stærkt i jer selv og gør hinanden gode.

Forskellen på at styre efter tid eller timing

Når man styrer efter tid, handler det om at levere resultater hurtigt og effektivt. Det betyder, at fokus naturligt rettes mod at regne ud, hvordan vi hurtigst muligt når til resultatet. Det får den konsekvens, at vi nogle gange overhører alarmsignaler, forbedringsmuligheder og presser ting igennem alligevel.

Styring efter tid og effektivitet

Når man derimod styrer efter timing og effekt, er det en langt mere kreativ fremkaldelsesproces. Fokus rettes mod, hvordan vi øger meningen og kvaliteten af det, vi skaber. Drivkraften handler i højere grad om at forfølge inspirationer og formål med vores indsats. Det giver et helt andet perspektiv og momentum, og ting falder i hak oftest hurtigere end forventet. Grunden til det er, at timingen er rigtig.

Styring efter timing og effekt

Flere fejl og flere sygemeldinger

Planlægning efter tid kan få karakter af, at vi prøver at forcere processernes modningstid. Komplekse processer tager tid, og ejerskab og følgeskab tager tid. Det kan selvfølgelig i nogle tilfælde godt lade sig gøre at komme i mål på den halve tid, men sjældent med de halve ressourcer. Det er logik, og der er brug for, at vi tør sige, at dem, der tror anderledes, er blinde for, at kejseren ender med ikke have noget tøj på.

Læs også: Personligt lederskab: Bliv fri for at føle, at du bluffer

Alternativet skaber desillusionerede ledere og medarbejdere, lav kreativitet, trivsel, mening og dermed flere fejl og sygemeldinger. Jo mere vi presser os selv, desto mere falder vores følelse af mening og inspiration og kreativitet – og dét er skyld i, at vi kan ende med at skabe en usund kultur, der avler stress.

Når der ikke er tillid til, at indvendinger bliver hørt, at integriteten og værdien kan bevares, så opstår der en frygtbaseret kultur. Frygt for fejl, frygt for ikke at kunne holde til det, og frygt for at blive gennemskuet. Og i virkeligheden bygger det på den meget menneskelige bekymring for ikke at være god nok og slå til. Ingen præsterer deres bedste i en kultur præget af frygt!

Skab en tillidsbaseret kultur

Det kan godt være, at man af den ene eller anden årsag skal nå at løse en bestemt opgave på et bestemt tidspunkt. Men man kan vælge at tilgå den anderledes. Man kan fx skære det til og kommunikere tydeligt, hvad der er realistisk at nå i forhold til timingen og analysere, hvad der kan skæres væk, hvis det ikke er en mulighed. Der kan indlægges timeouts, hvor der samtænkes over justeringer. Når der er en tillidsbaseret kultur, kan alle fremkomme med perspektiver og ideer, der er ikke nødvendigvis er geniale til at starte med, men alligevel vigtige brikker, der kan få væsentlig betydning for løsningen i det store billede.

Læs også: Personligt lederskab: Hold op med at motivere dine medarbejdere!

Det kan ikke nytte noget, at vi kun taler om at løbe hurtigere, nå mere og implementere flere nye tiltag samtidigt. Vi er nødt til også at prioritere og afplementere for at kunne fokusere ordentligt på, hvad der er væsentligst, når alt synes vigtigt.

Når vi får skabt en kultur, hvor vi bruger vores intuitive talenter, kreativitet og står stærkt i os selv – så kan vi gøre hinanden gode. Dermed kan vi begynde at navigere og lede ud fra timing. Og så kan vi flytte os sindssygt langt på meget kort tid – sammen.

Vil du også stå stærkt i dit personlige lederskab? 

Så er du altid velkommen til at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller kontakte mig. 

 

 

Rigtig mange ledere føler sig ensomme i deres lederskab. Det bunder i, at de distancerer sig, når de leder andre. Men i virkeligheden er det ikke en leder, der er et glat overmenneske, som inspirerer og skaber følgeskab. Det er derimod en leder, som tør stå stærkt i sit personlige lederskab, være nærværende, ærlig og vise, hvem man er som menneske. 

Rigtig mange ledere føler sig ensomme i deres lederskab, og det arbejder vi meget med at komme til livs på mine lederudviklingsforløb. Som leder kan man tænke, at man er nødt til at holde en distance for at kunne lede andre og holde til at gøre det. Men det er helt misforstået. 

I virkeligheden er andre mennesker nødt til at kunne mærke dig for at ville ledes af dig. De skal mærke, hvem du er som menneske – og det er okay at vise dem det, når du fx er glad eller vred, så længe de kan se, at du træffer de beslutninger, der er brug for. Du kan sagtens være et ærligt menneske som leder og stadig være den, der har ansvaret for beslutningerne. 

Læs også: Bliv fri for at føle, at du bluffer 

Det er vigtigt at huske, at der er forskel på at bruge dig selv personligt og privat. Din personlighed har du altid med dig. Og hvis du gerne vil inspirere dine medarbejdere og skabe følgeskab, så er du nødt til at lede gennem tillid, ærlighed og autenticitet. 

Undgå at blive en ensom kamæleon ved at være ærlig om din sårbarhed 

Et stort buzzword i tiden er autenticitet, men rigtig mange er ligeså autentiske som en kamæleon. De tilsidesætter deres sande identitet, så de i stedet kan udfylde rollen som den “rigtige” leder – det, de tror, der forventes af en leder. 

Det sker naturligvis i bedste mening, men det er hverken inspirerende eller troværdigt. Det ender med at gøre dig ensom, og du mister følelsen af mening og af at bruge dit fulde potentiale. Det at udfylde rollen om den “rigtige” leder og leve op til normer og idealer om, hvad det indebærer, dét har intet med autenticitet at gøre. Derimod spilder du dit unikke talent, fordi du er fanget i begrænsende idealfælder. 

Læs også: Stop med at fokusere på, hvad du skal gøre af nyt 

Jeg har jeg selv været en ensom kamæleonleder, som gemte mig bag et ledelsesskjold, men har ad den hårde vej fundet hjem til mig selv. I dag hjælper jeg dagligt andre ledere til at gøre det samme ad en langt nemmere og sjovere vej. 

Ægte autenticitet handler om, at du i dit personlige lederskab står stærkt i hele dig. Så har du følelsen af ikke at have noget at skjule, fordi du kender sine dine værdier – og hvad der er værdifuldt for dig. Du er ærlig i forhold til din sårbarhed. Og det er en kolossal styrke, fordi du kender kernen af, hvem du er – og du er tro mod det. Du har din integritet intakt.  

Vis hvem du er som menneske – og skab inspiration og følgeskab 

Der er rigtig mange ledere, der er bange for, at andre ikke vil ledes af én, hvis ikke man gemmer, hvem man er bag en facade. Den facade kalder jeg for ledelsesskjoldet. Man tænker, at det er skjoldet, der beskytter den sårbarhed, der ofte anses som en svaghed. Skjoldet gør, at man kan holde til at være leder. 

Men det selvsamme skjold gør, at man på den lange bane slet ikke kan holde til det. Fordi man til sidst hverken er glad eller kan mærke, hvem man er. Man gør sig selv glat – til et overmenneske. Og det presser andre mennesker, fordi de også føler sig utilstrækkelige. De laver ligeledes et skjold, og så ender vi med at have et ensomt fællesskab. 

Læs også: Bærer du rundt på et ledelsesskjold? 

Man kan godt være bange for, at andre ikke vil ledes af én, hvis ikke man har sit ledelsesskjold. Man tænker, at hvis man leder ud fra sådan som man er som menneske, så er man måske ikke en rigtig leder. Man er ikke en god nok leder. 

Men det er du! Du må gerne vise følelser. Du må gerne blive ramt af noget, så andre mennesker kan se det. Så længe de godt kan se, at du kan håndtere det. For i virkeligheden er, det når du viser, hvem du er som menneske, at du inspirerer og skaber følgeskab. Du vil føle dig forbundet med det fællesskab, du leder. Og det gør, at du hver dag kører glad til og fra dit arbejde. 

Vil du gerne lære, hvordan du kan blive grundglad i dit leder-liv og stå stærkt i dit personlige lederskab? 

Så kontakt mig her, og lad os tale om, hvordan det kan lade sig gøre – på kortere tid, end du på nuværende tidspunkt tror er muligt. 

80 % af alle mennesker føler, at de bluffer. De har et ideal om, at en opgave skal have været hård og svær at løse, for at de har gjort det godt. De værdi-sætter ikke deres intuitive talenter, og det berøver dem muligheden for at skabe ekstraordinært gode resultater med lethed.

Når en opgave har været nem at løse, er det for mange ledere nærliggende at tænke, at det er, fordi det bare er en nem opgave – at alle ville have let ved at løse den. De har et mere eller mindre bevidst ideal om, at et stykke arbejde skal have været svært og taget lang tid at løse for at være løst godt.

Læs også: Hvor ofte bruger du din mavefornemmelse i dit lederskab?

I langt de fleste tilfælde er opgaven nem, fordi den falder ind under deres intuitive talenter – det er altså noget, man bare helt naturligt er dygtig til qua sin talentmasse, viden og erfaringer. Og derfor ender de med ikke at bruge deres største talenter. For når vi gør dét, så er det nemt for os. Og så tror vi, at vi bluffer, fordi “det skal jo være svært”.

Men sandheden er, at vi har endnu et gear, der kan skabe ekstraordinært gode resultater med langt større lethed.

Sæt værdi på letheden

Ved at øve dig, kan du blive rigtig god til stort set hvad som helst – også selv om det egentlig ikke ligger indenfor dine intuitive talenter. Det gamle mundheld “øvelse gør mester” er sandt – til en vis grad. Du kan dygtiggøre dig og få en stor faglighed.

Men intuitionen, kreativiteten og inspirationen til, hvordan du kan være nytænkende og gennemskue komplekst stof, det har du ikke nødvendigvis adgang til. Grunden er, at det ikke ligger indenfor dit intuitive talent.

Derfor bliver du ved med at knokle og være på overarbejde, fordi du ikke har fornemmelse af, om det er godt nok. Og du bliver meget afhængig af andres anerkendelse for at bevare tiltroen til, at du gør det godt nok.

Læs også: Punkt 1 på enhver leders to do-liste bør være: Lav en not to do-liste

Når noget er let for dig, når du bruger dine intuitive talenter, så er det, at du skaber de allerbedste resultater. Det er der, hvor du er mest kreativ og bedst til at sætte ting i sammenhæng. Det er der, hvor ideerne, de ekstraordinære ideer, kommer.

Men langt de fleste har ikke værdi-sat letheden. I stedet tænker de: “Det er så nemt for mig, det må alle andre da også kunne”. Men nej, det kan vi ikke! Det er verdens største misforståelse, for det kan alle ikke. Det er det DU kan. Og det må du lære at eje, så du ikke længere er afhængig af andres anerkendelse og kan slippe følelsen af bluff.

Undgå at gå på kompromis med dig selv som leder

Hvis du ikke er der endnu, så bærer du ret sikkert rundt på et ledelsesskjold. Det er en facade, vi sætter op for at stive os selv af og passe på os selv. Facaden gør, at vi kan holde til at være ledere – også når vi skal træffe de upopulære beslutninger, tåle modstand og bære hele ansvaret. Men det er på den korte sigt, at facaden hjælper os med at holde til at være leder.

Læs også: Bærer du rundt på et ledelsesskjold?

På længere sigt er det selvsamme skjold en del af årsagen til, at du mister din kreativitet, inspiration og glæde ved at lede, og du kommer til at føle dig ensom. Det er først, når du tør smide ledelsesskjoldet fra dig, at du kan lede stærkt og inspirerende uden at gå på kompromis med din egen identitet og integritet.

Vil du gerne lære, hvordan du kan smide dit ledelsesskjold og stå stærkt i dig selv som leder?

Så kom til mit åbenhjertige og underholdende foredrag, der gør dig klogere på dig selv. Det bliver afholdt den 29. januar på Frederiksberg – billetter kan købes her.

 

Størstedelen af ledere sætter mere eller mindre bevidste idealer op for sig selv om, hvordan en “rigtig” leder bør være. Konsekvensen er, at de ender med at bære rundt på et ledelsesskjold. Det er først, når skjoldet lægges væk, at vi kan lede stærkt og inspirerende uden at gå på kompromis med os selv.

Ledelsesskjoldet er en facade, vi sætter op for at stive os selv af og passe på os selv. Facaden gør, at vi kan holde til at være ledere – også når vi skal træffe de upopulære beslutninger, tåle modstand og bære hele ansvaret. Men sådan et skjold har også bagsider.

Jeg kender selv ledelsesskjoldet indefra, eftersom jeg bar rundt på et i årevis, da jeg var leder i skolevæsnet. Men det er først, når vi tør smide skjoldet fra os, at vi kan stå stærkt i os selv som ledere uden at gå på kompromis med vores egen integritet, og dét giver langt større loyalitet og følgeskab!

I min ledelsesrådgivning har jeg udviklet en model, der kaldes for KFI-modellen. Den handler om de tre forskellige “bevidstheder”, man kan lede ud fra – 1.0, 2.0 eller 3.0. Leder man ud fra bevidsthed 1.0 eller 2.0, bærer man et ledelsesskjold foran sig selv og er på unødigt overarbejde.

Du gør alt det, som du tænker, er det rigtige – og knokler for at bevise dit værd

I 1.0 sidder vi fast i det, som jeg kalder for en idealfælde. Vi spørger hele tiden os selv: Hvad er det rigtige at gøre her? Hvordan er jeg en rigtig leder? Det er de udefrakommende succeskriterier og idealer, som vi leder os selv med. Vi sammenligner vores egen inderside med andres yderside og strammer os an for at holde facaden.

Da jeg var leder, ville jeg gerne være en “rigtig” leder. Jeg tænkte, at en “rigtig” leder er stærk, rationel, enormt vedholdende og meget målrettet. Så de kvaliteter forsøgte jeg at udstråle. Men i virkeligheden satte jeg et skjold foran, hvem jeg er, og hvad mine værdier er – og jeg devaluerede mine talenter. Jeg gjorde faktisk vold mod mig selv og var ikke tro overfor min egen mavefornemmelse.

Læs også: Hvor ofte bruger du din mavefornemmelse i dit lederskab?

I 1.0 ser vi altså på, hvad andre ledere gør og sammenligner os med dem. Vi kommer fejlagtigt til at tro, at andre altid er stærke, afklarede og aldrig er i tvivl, og så tror vi, at vi selv er forkerte og utilstrækkelige, når vi ikke er det.

Du er en løve på Arktis – og kæmper for at overbevise andre om dit værd

I 2.0 er man på overarbejde. Enten er man vant til at få energi af trods og bliver motiveret af at tænke: Nu skal jeg fandeme vise dem. Eller også har man vænnet sig til at være en løve på Arktis. Det er ikke, fordi der er noget i vejen med løven. Det er heller ikke, fordi der er noget i vejen med Arktis. Men matchet er dårligt.

Du kan gøre to ting: Du kan tage kampen ud af det, eller du kan flytte dig. Du kan altid forsøge at få det til at fungere, men nogle gange er det tid til at erkende, at det ikke kan nytte noget. Lad os sige, at du arbejder i en virksomhed, der er ekstremt fokuseret på finans og bundlinje. Du ønsker at overbevise din medledelse om, hvor stor indflydelse den menneskelige ressource har på en høj bundlinje, men der er ikke nogen lydhørhed for det. Så må du overveje: Kan jeg se, at det nytter og flytter, eller hvor mange år af mit liv vil jeg slås forgæves med det her?

Læs også: Få hjælp til en reel og livsvarig forvandling

Alene det at erkende, at det er omstændighederne, man slås med, kan gøre en stor forskel. Fordi uanset hvordan du griber kampen mod omstændighederne an, så så ender du med at tabe – 100 % af gangene. Og dét er dårlige odds.

Du viser, at du er et ægte menneske – og ejer dit værd

I 3.0 leder vi indefra gennem vores egen identitet. Når vi gør det, så holder vi op med at forsøge at bevise vores værd eller overbevise andre om vores værdier – i stedet leder vi ved at vise, hvem vi er.

Mange ledere synes, at det er en fejl ved dem selv, at de ikke stålsatte nok og har brug for at afstemme sig selv med andre mennesker. Men det er i virkeligheden at underkende sin egen medmenneskelighed. Og medmenneskeligheden er med til at skabe et stort følgeskab som leder. At andre kan mærke, at her er et ægte menneske. At man kan sige til sin medarbejder: Hvor er det fantastisk, at du kan det dér, det er lige præcis derfor, at jeg har brug for dig, fordi det er her vi kan supplere hinanden og i fællesskab gøre en forskel.

Læs også: Punkt 1 på enhver leders to do-liste bør være: Lav en not to do-liste

Når man leder med et ledelsesskjold foran sig, så prøver man at stive sit eget ego af ved at gøre “det rigtige”. Men det, som andre mennesker er loyale overfor, er ikke egoet. Det er den essens, vi er som mennesker. Det er vores værdier, det vi tror på og står for, vores formål med at bedrive ledelse.

Derfra kan du godt træffe de upopulære beslutninger og være transparent omkring det, fordi det er godt for et større hele. Når du er tydelig i forhold til, at det er i rollen som leder, de upopulære beslutninger skal træffes, så er det ikke din egen identitet, du slider på.

Vil du lære at smide ledelsesskjoldet og træde i karakter i dit liv og lederskab som dig?

Så kom og hør mit åbenhjertige og underholdende foredrag den 29. januar på Frederiksberg. Billetsalget er allerede startet her.

Du er altid velkommen til at kontakte mig, for at høre, hvordan jeg kan hjælpe dig til at stå stærkt i dig selv.

Mavefornemmelsen er et meget værdifuldt ledelsesredskab, som næsten er tabu at bruge og tale om. Men i virkeligheden kan det at bruge intuitionen gøre din beslutningsproces hurtigere, lettere og lede til endnu bedre beslutninger. 

Nogle tror, at mavefornemmelsen, altså vores intuition, er noget useriøst pjat, der har med enhjørninger, glimmer og engle at gøre. For mig er det en direkte adgang til viden, som vi allerede har, når vi bruger vores stærkeste talenter.  

Mavefornemmelsen er mindst lige så vigtig som evidens, når du arbejder med ledelse – men det er en del, man sjældent taler om. Faktisk er det i mange sammenhænge nærmest et tabu at sætte ord på, hvad ens mavefornemmelse siger. Det er ærgerligt. 

I mavefornemmelsen ligger der ekstrem værdifuld viden og erfaring gemt, som bare venter på at blive brugt. Og de, som mestrer at lytte bevidst til intuitionen og kombinere den med deres evidensbaserede viden, de formår ofte at træffe hurtigere og bedre beslutninger, som er i tråd med deres værdier. 

Jeg har arbejdet med ledelsesrådgivning i årevis, og noget af det, mine kursister får mest ud af, er at lære at bruge deres intuition som et stærkt navigationsredskab. Det er meget enkelt, og der er ikke noget ved det, der er svært. Men mavefornemmelsen er en muskel, der skal trænes.  

“Jeg må ikke bruge min mavefornemmelse” 

Jeg havde for nyligt en leder igennem på et af mine lederudviklingsforløb. Hun havde taget en master i ledelse og var ansat i en større privat virksomhed. Intuition og evnen til at bruge den bevidst er altid en del af undervisningen på mine lederudviklingsforløb. Da jeg underviste holdet i intuition på det første modul var hendes reaktion: 

“Nu har jeg taget en master-uddannelse, hvor vi skal træffe beslutninger ud fra evidens, teorier og metoder. Og jeg har fået at vide, at jeg ikke skal bruge min mavefornemmelse til noget. Og nu står du her og siger det stik modsatte. Det giver rigtig god mening, det du siger. Men hvordan kan det være, at det er sådan?” 

Svaret er ikke helt enkelt. 

Vi lever i et paradigme og en diskurs, hvor den venstre hjernehalvdel, der rummer det analytiske og økonomiske, vejer enormt tungt. Der er mange, der virkelig har gode mavefornemmelser, men de tror ikke, at det har nogen betydning, fordi det ikke bliver værdisat, så derfor bliver det ikke brugt. Og det er et kæmpe tab. Det er tab af guld. Mavefornemmelse lyder som om, at det ikke har nogen værdi – men det har det! 

Bliv bevidst om din intuition 

Hvordan er det så, at man bruger sin intuition i sit lederskab, og hvornår ved man, at det er mavefornemmelsen, man kan stole på? 

Det spørgsmål møder jeg også rigtig ofte på mine lederudviklingsforløb. 

Intuitionen starter som en fornemmelse, ved at træne den kan vi skabe et kendskab, og til sidst bliver det en bevidsthed. Og når noget først er en bevidsthed, så står vi rigtig stærkt i det. Jo større kendskab og bevidsthed, du har om din intuition, desto mere kan du navigere efter den. Og det gælder på alle mulige planer – om det er i forhold til dine medarbejdere, beslutninger, idéer, inspiration, analyser… Du kan bruge den på alle områder, hvor du bruger dit talent.  

Forestil dig, at du sidder med en opgave og kan mærke, at nu spiller det. Du kan ikke rigtig forklare det. Men du ved det bare. Det er din mavefornemmelse, der taler. Din fornemmelse af, at der er noget, der fungerer, og noget der ikke fungerer. Det er der, du har adgang til din intuition.  

Og til spørgsmålet om, hvornår man kan stole på sin mavefornemmelse, så er svaret enkelt: For at kunne bruge din intuition, så kræver det, at du kan mærke dig selv. Du kan ikke bruge den, når du er bange eller føler dig presset, når du er optaget af, hvad andre mener, eller når du mangler jordforbindelse og forbindelse til dig selv. Intuitionen er altså ikke, som mange tænker, noget flyvsk – den har rigtig meget med jordforbindelse at gøre. 

Vil du blive bedre til at navigere bevidst efter din intuition?  

Kom med på mit lederudviklingsforløb, hvor du blandt andet lærer, hvordan du udvikler og bruger din intuition og kommer til at stå stærkt i dig selv. Læs mere om lederudviklingsforløbet her og ansøg om en gratis optagelsessamtale.

Du kan også komme til mit gratis infomøde i starten af januar, hvor jeg fortæller om mit lederudviklingsforløb og mit nye refleksionsrum for ledere kaldet Sjælssnaps – bestil din billet allerede i dag lige her.