topimgdummy@2x

Idealfælden

Gør op med de idealer, der er styrende i dit liv

Liiige om lidt bliver det hele meget bedre…

Idealfælden er et af de mest centrale områder i min ledelsesrådgivning. Begrebet har jeg selv opfundet, men hvad det dækker over, er noget som nærmest alle har oplevet. Idealfælder findes i alle samfundslag og alle kulturer, og de kan have mange forskellige farver og faconer.

Fælles for dem alle er, at de består af nogle mere eller mindre bevidste idealer, som vi sætter op for os selv, og derefter jagter vi at opfylde dem. Selve fælden består i, at vi ubevidst skaber et problemløsningsmønster, hvor vi bare udskifter det ideal, vi forgæves har efterstræbt, med et nyt, som vi så kan forsøge at leve op til – lige indtil vi udskifter det med et nyt igen.

Jeg hjælper med at skrælle alle de usunde Idealfælder af og komme ind til kernen af, hvad der er i virkeligheden er væsentligt, når alt synes vigtigt. Jeg har et trænet øje i at finde og afmontere fælderne, da jeg kender dem til hudløshed selv.

Det du måske har svært ved at forestille dig lige nu er, at du faktisk allerede har alle forudsætningerne for at gøre noget ved det. Det kræver ikke, at du ændrer dig og yder mere. Tværtimod. Det kræver i stedet, at du holder op med at problemløse ved at give dig selv nye idealer at stræbe efter. Du skal holde op med at være så optaget af, hvad andre synes og i stedet finde guldet frem i dig selv.

Udefra set lever jeg jo et rigtig godt liv…

Idealerne er ikke nogen, vi vælger med hjertet. De opstår i vores hoved. Og når vi jagter sådan et ideal, så koster det. Lige så stille bliver det viljen – og ikke lysten – der driver værket. Efterhånden kan vi mærke, at selvom det udefra set ser godt ud, er vi ikke rigtig tilfredse indeni. Det giver os en udefinerbar skyldfølelse over ikke at være glade for det vi har. Og derfor fortsætter vi ufortrødent med en tro på, at liiige om lidt må det sgu da blive bedre…

Kendetegnene ved at sidde fast i idealfælden er, at du ligeså stille holder op med at kunne mærke dig selv. Og du er ikke længere rigtig glad, men i stedet bare mellemtilfreds. Du længes efter noget, som du ikke helt præcist kan definere. Og du tynges af en dårlig samvittighed over at have det sådan, eftersom du udefra set lever et rigtig godt liv. Det koster på livet, parforholdet, karrieren, familien og alt det andet, der ellers er med til at gøre dig fuldkommen.

Grundene til, at idealfælden opstår

Men hvorfor ender vi i første omgang i en idealfælde, tænker du måske. Det kan komme af mange årsager, og typisk er det en kombination af vores kultur, janteloven, vores protestantiske arbejdsmoral og angsten for ikke at være god nok – som faktisk ligger i os alle sammen. Det er i virkeligheden et dybt menneskeligt ønske om at slå til, der får os til at overgøre og overperforme, og det mister vi os selv i.

De fleste ledere har et billede af, hvad en rigtig leder er. Og tanken om ”den rigtige leder” er et ideal, som hurtigt og effektivt får musefælden til at smække over os, så vi knækker. Som leder er man nødt til at have en større bevidsthed om sine idealer og idealfælder, fordi ellers kan du ikke lede andre ud af deres idealfælder. Og hvis ikke du gør det, men i stedet reproducerer idealfælder i den kultur, du er leder i, så bliver både du og dine medarbejdere sårbare overfor stress.

De 10 mest almindelige idealfælder blandt ledere

  • En leder skal vide det hele
  • En leder skal vide bedst
  • En leder skal arbejde hårdest
  • En leder er ikke bedre end sin sidste succes
  • Det er lederen, der har hele ansvaret
  • En leder må ikke lave fejl
  • En leder skal have overblik
  • Man bluffer, når en opgave er nemt at løse
  • En leder skal altid kunne levere varen
  • En leder skal være seriøs og helst ikke for farverig

Det skal være slut med de smarte løsninger

Alle de erfaringer og alt den viden, som vi har på et givent område, det smider vi ud med badevandet. For nu skal vi bare koncentrere os om det nye. Det sker både menneskeligt, og det sker i organisationsudvikling, virksomhedskultur og forandringsprocesser. I stedet for, at vi har det ressourceorienterede perspektiv, hvor vi får det bedste ud af de ressourcer, som vi allerede har. Og det er netop dét, som det personlige lederskab handler om – at lede indefra og ud.

Idealfælden skal brydes, fordi det er skruen uden ende. Du knokler hele tiden for at nå noget og være en anden, end den du er. Det baseres på forestillingen om, at løsningen på dine problemer ligger udenfor dig selv. Men det gør den ikke. Det et er helt essentielt, at du kommer ind til din kerne – og der behøves ikke at være lang derind – frem for at finde på ”smarte” løsninger, der gør, at du kan holde det ud lidt længere. Det kan være effektivitet, systemer og alt andet du finder på, der gør, at du kan holde hovedet over vandoverfladen. Men det løser ingenting på den lange bane.

Gredal-IDEALFAELDEN-transparent-1-1030x687

Hvad er en idealfælde?

Idealfælder findes i alle samfundsflag og alle kulturer, og de kan have mange forskellige farver og faconer.

Fælles for dem alle er, at de består af nogle mere eller mindre bevidste idealer, som vi sætter op for os selv, og derefter jagter vi at opfylde dem.

Selve fælden består i, at vi ubevidst skaber et problemløsningsmønster, hvor vi bare udskifter det ideal, vi forgæves har efterstræbt, med et nyt, som vi så kan forsøge at leve op til – lige indtil vi udskifter det med et nyt igen.

Kan du genkende idealfælden hos dig selv?

På mit lederudviklingsforløb arbejder vi rigtig meget med at bryde ud af idealfælden. Skal du være med?

Find ind til din kerne, og udfold dit fulde potentiale

Når du skal slippe ud af idealfælden, så handler det om at gøre op med de negative idealer, der er styrende i dit liv – hvad enten du er bevidst om dem eller ej.

Gennem et forløb hos mig lærer du hurtigt, at det ikke nytter noget at erstatte de gamle idealer med nogle nye, som også med tiden vil blive knoklende og føles utilfredsstillende. Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er dine drømme, og hvad der er idealfælder. Jeg kan lære dig at gøre op med andres idealer og i stedet finde frem til de idealer, der er sunde for dig. På den måde kan vi finde ind til din kerne og udfolde dit fulde potentiale. På den måde genfinder du meningen, letheden og glæden over livet –  ikke liiige om lidt, men NU imens du lever.

Det du måske har svært ved at forestille dig lige nu er, at du faktisk allerede har alle forudsætningerne for at gøre noget ved det. Det kræver ikke, at du ændrer dig og yder mere. Tværtimod. Det kræver i stedet, at du holder op med at problemløse ved at give dig selv nye idealer at leve efter. Du skal holde op med at være optaget af, hvad andre synes, og i stedet finde det, der skal frem i dig. Det skylder du dig selv – og dem omkring dig. Når idealerne er rigtige for dig, genfinder du balancen, og så er den lange og tunge kamp slut.

Gennembrud

Det er kun muligt at tilmelde sig Gennembrud efter en optagelsessamtale med Cecilie Gredal.

 

Der er begrænsede pladser på uddannelsens eksklusive små hold, og samtalen sikrer os, at du er et match til holdet.

Visdom

Det er kun muligt at tilmelde sig Visdom efter en optagelsessamtale med Cecilie Gredal.

 

Der er begrænsede pladser på uddannelsens eksklusive små hold, og samtalen sikrer os, at du er et match til holdet.

Mestring

Det er kun muligt at tilmelde sig Mestring efter en optagelsessamtale med Cecilie Gredal.

 

Der er begrænsede pladser på uddannelsens eksklusive små hold, og samtalen sikrer os, at du er et match til holdet.

Leader(R)evolution

Det er kun muligt at tilmelde sig lederuddannelsen efter en optagelsessamtale med Cecilie Gredal.

 

Der er begrænsede pladser på uddannelsens eksklusive små hold, og samtalen sikrer os, at du er et match til holdet.

Teamforløb

Jeg vil gerne høre mere omkring et teamforløb hos Cecilie.

Få værktøjerne til at forandre verden med dit lederskab

Få gamechangende inspiration og indsigt, så du kan tage dit lederskab til næste niveau – direkte i din indbakke.