Jeg skal kunne klare alting selv. Jeg er ikke dygtig nok, hvis jeg har brug for hjælp. Kender du de idealfælder? De er fuldstændig forkerte. Du står nemlig langt stærkere, når du også beder om hjælp og bonussen er, at det er betydningsfuldt for alle – både dig og dem der hjælper dig.
De fleste af os kan bedst lide at være selvledende og have kontrol. Derfor holder vi opgaverne, særligt de svære, hos os selv.
Den selvstændighed var jo netop grunden til, at vi fik lederjobbet, men det resulterer desværre ofte i, at vi ender som flaskehals og bliver ensomme og knoklende i jobbet. Du kender det måske selv?
Lad mig komme med et eksempel fra den virkelige verden. For sidst da jeg var ude at holde foredrag for 100 ledere, spurgte jeg dem: ”Hvor mange af jer er gode til at bede om hjælp?”
Halvanden person rakte hånden op.
Halvanden!!!!
De resterende kiggede ned i jorden og prøvede at undgå at få øjenkontakt med de andre, navnlig mig.
Jeg stillede derefter spørgsmålet anderledes: ”Hvor mange af jer der sidder her synes, at jeres liv bliver mere værdifyldt, I bliver gladere, og I føler, at I har gjort en betydningsfuld forskel, når I har hjulpet et andet menneske med noget, som I kan mærke har en betydning for dem?”
Her kom alle hænder i vejret. Det gør de interessant nok altid.
”Behold lige hænderne deroppe alle sammen, mens I kigger rundt på de andre i rummet” sagde jeg og tilføjede: ”Når du ikke liige får bedt om hjælp, så snyder du faktisk alle de andre for at føle sig betydningsfulde. Når du har dit hoved så langt oppe i din egen bagdel, at du tænker, det er svagt at bede dem om hjælp, så får de ikke glæden af at hjælpe og vise dig, at DU er værdifuld.”
Jeg kunne hurtigt se, at der skete noget inde i dem, det nye perspektiv på spørgsmålet gjorde indtryk.
Vi mennesker elsker nemlig at hjælpe andre og se, hvor glade de bliver. Det får os til at føle os betydningsfulde og hjælpsomme – OG det får dem, vi hjælper til at føle sig lige så betydningsfulde og værdige til opmærksomheden og den tid, du afsætter til dem. Det er altså en gensidig glæde og gave at kunne hjælpe hinanden, der gør os stærke samme.
Når vi ikke beder om hjælp, gør vi os selv sårbare
Som danskere er vi er uøvede i at bede om hjælp, vi glemmer det, og i stedet knokler vi afsted hver i sær, isolerer os og bliver sårbare, ensomme og ender i leverpostejsliv.
Så det handler rigtig meget om at huske på den dobbelte glæde ved at bede om hjælp.
Hvis du som leder beder dine medarbejdere om hjælp baseret på deres erfaring og talenter, så bliver det en af de historier, der bliver fortalt ved aftensmadsbordet i det små hjem. ”I dag bad min leder mig om hjælp med en kompliceret opgave, hvor hun havde brug for netop min ekspertise…”
Det gør sig også glædende, hvis det handler om at kunne løfte ekstra.
Det er det mest værdifulde, du kan give et andet menneske – følelsen af at være kompetent og betydningsfuld.
Vi kan og skal ikke alting selv
Ved at bede om hjælp på denne måde skaber det altså forbindelse, og fører til en loyalitet og følgeskab, der gør jer stærke sammen.
Derudover letter det presset på dig som leder, og giver dig mulighed for at rykke på det, som er væsentligst at netop, du bruger din tid på. For rigtig mange af dem jeg taler med på mine lederudviklingsforløb er faldet i vanen med, at alle de opgaver der falder på deres bord, klares af dem – helt alene.
Men ved at bede om hjælp kan du lettere og hurtigere komme hen til det resultat, du havde sat dig for. I stedet for at knokle hårdere og til sidst sælge ud af din egen tid og ofre det, der ellers kunne have givet dig overblik og overskud til at løfte afdelingen til et nyt niveau.
Nøglen dertil er at styrke dit personlige lederskab.
For vi kan og skal ikke alting selv – det samme gælder dig.
Vil du bliver rigtig god til at bede om hjælp, slippe knokleriet og få mere tid og overskud i dit lederskab?
Så er mit lederudviklingsforløb, der fører dig dertil nok noget for dig. Bliv klogere på hvad der er muligt for dig lige her >>