Personligt lederskab: Opløs normalbegrebet

 

Der er rigtig mange ledere, som ikke føler, at de kan lave sjov og være utradionelle, fordi en “normal” og “rigtig” leder er strømlinet og alvorlig. Men det er helt misforstået. Du skal i virkeligheden omfavne din nerve og den, du er indeni for, at du kan inspirere andre.

Jeg var i sin tid leder i skolevæsnet og arbejdede intenst på at udvide normalbegrebet. Det er nemlig vores ideer om, hvad der er normalt, hvad der er det rigtige, hvad andre mener er det rigtige, som giver os følelsen af at være forkerte, gør os mellemtilfredse og i sidste ende syge. Det er det, der skaber idealfælder, og det er det, der skaber ledelsesskjold.

Læs også: Bærer du rundt på et ledelsesskjold? 

Det gav mig ideen til at starte en revolution og opløse normalbegrebet i stedet. For hvad nu, hvis vi ikke var optagede af det normale, og vi i stedet var optagede af det unikke i folk?

At være seriøs er IKKE det samme som at være alvorlig

Rigtig mange ledere på mine lederudviklingsforløb er bange for at fylde for meget eller skille sig for meget ud. De er ekstremt dygtige, har så meget energi og så mange talenter, men de gør sig selv små. De bruger ikke deres intuitive talenter – det ekstraordinære ved dem, deres unikhed og potentiale, fordi de er optagede af at være rigtige og normale. De holder ligeså stille op med at kunne mærke sig selv

Læs også: Hvad er idealfælden? 

En meget udbredt idealfælde handler om, at man helst skal være alvorlig for at blive taget seriøst. Du kan ikke som leder lave fis, være sjov og utraditionel. Men at være seriøs er IKKE det samme som at være alvorlig. Jeg tror på, at vi alle sammen har noget indeni os, som er kreativt, skævt og skørt – det, som jeg kalder for en nerve.

Vi gør os selv forkerte, når vi tænker, at det ikke er det, som omverdenen vil have, og når vi tænker, at vi skal være strømlinede og normale. Vi gør vold mod vores potentiale, og vi bruger det ikke ordentligt. Det betyder, at vi ikke er glade og helt forfejlet tror, at vi kan inspirere andre på den måde.

Stop med at lytte til dem, der er optagede af, hvad der er normalt

Når vi leder og lever under radaren af, hvad der er “normalt” og “rigtigt”, så spilder vi vores eget guld, og vores evne til at inspirere andre, have det sjovt, blive inspireret og bruge vores potentiale. Men hvem er det, der inspirerer dig? Hvem synes du bare er et af de mest cool mennesker, hvor du tænker, at sådan gad jeg godt være?

Det er med garanti ikke et menneske, der er særligt optaget af at være normal og passe ind. Det er et menneske, der tør eje sin unikhed, særegenhed og helt særlige potentiale og bruge det.

Læs også: Bruger du din mavefornemmelse i dit lederskab? 

Og ja det er der nogen i din omgangskreds, som ikke vil synes er særligt fedt. Men du skal passe på med at lytte til dem, der er meget optagede af, hvad der er normalt, acceptabelt og ordentligt. For det er i virkeligheden baseret på en frygt for at være udenfor.

Du skal turde skille dig ud for at kunne inspirere andre

I stedet skal vi blive den, vi har indeni i os, som virkelig kan inspirere andre – ligesom de mennesker, vi selv ser op til. Det handler om at leve indefra og ud. Og det paradoksale er, at den værdsættelse, vi jagter gennem at være normal, den får vi først, når vi i værdsætter den, som vi i virkeligheden er.

Læs også: Værdi-sætter du det, du har let ved? 

Hvis ikke vi har kontakt med den, vi i virkeligheden er, så ved vi ikke, om vi er på rette vej. Du ved ikke, hvad de andre vil have. Men de har jo ansat dig, så derfor skal du lede efter det, som du tror på. For ellers vil du være på konstant overarbejde for at finde ud af, hvad andre forventer.

Hvis du for alvor vil gøre en forskel, så er du nødt til at have fat i din egen nerve og turde leve et liv over radaren af, hvad der er normalt. Du skal turde skille dig ud. For det er først dér, hvor du for alvor inspirerer andre til at kunne gøre det samme og dermed skabe ekstraordinære resultater – sammen. Det er, når du går foran og leder UDEN ledelsesskjold med hele dig – også din sårbarhed, at du er den stærke, autentiske rollemodel, som får et bemærkelsesværdigt stort følgeskab.

Vil du blive klogere på og inspireres til, hvordan du kan udvikle dit personlige lederskab baseret på netop dit potentiale?

se dette webinar, hvor jeg lærer dig, præcis, hvordan du gør. Webinaret er en grundig gennemgang af min meget effektfulde metode – og samtidigt vil du blive klogere på dig selv, hvor du har gjort dig selv mindre og hvordan du slipper dit potentiale fri.

Kan du ikke på det givne tidspunkt så tilmeld dig alligevel og få et replay tilsendt efterfølgende.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gennembrud

Det er kun muligt at tilmelde sig Gennembrud efter en optagelsessamtale med Cecilie Gredal.

 

Der er begrænsede pladser på uddannelsens eksklusive små hold, og samtalen sikrer os, at du er et match til holdet.

Visdom

Det er kun muligt at tilmelde sig Visdom efter en optagelsessamtale med Cecilie Gredal.

 

Der er begrænsede pladser på uddannelsens eksklusive små hold, og samtalen sikrer os, at du er et match til holdet.

Mestring

Det er kun muligt at tilmelde sig Mestring efter en optagelsessamtale med Cecilie Gredal.

 

Der er begrænsede pladser på uddannelsens eksklusive små hold, og samtalen sikrer os, at du er et match til holdet.

Leader(R)evolution

Det er kun muligt at tilmelde sig lederuddannelsen efter en optagelsessamtale med Cecilie Gredal.

 

Der er begrænsede pladser på uddannelsens eksklusive små hold, og samtalen sikrer os, at du er et match til holdet.

Teamforløb

Jeg vil gerne høre mere omkring et teamforløb hos Cecilie.

Få værktøjerne til at forandre verden med dit lederskab

Få gamechangende inspiration og indsigt, så du kan tage dit lederskab til næste niveau – direkte i din indbakke.